Skolestart

Til oktober er det tid til skoleindskrivning for alle børn der er født i 2021. Vi inviterer kommende skolebørn og forældre med til åbent hus på skolen og i SFO'en.

Kom og mød vores skoler

Kære kommende skolebørn og jeres forældre. Kom og hør om skolestart og skoleliv – mød repræsentant fra teamet/børnehaveklasseteamet, SFO-personale, skolens ledelse og oplev skolerne inde som ude.

Vi byder jer velkommen indenfor på skolerne på disse dage:

  • Knabstrup Skole onsdag 4. november kl. 16.30 - 18.00 - denne dage er uden dit barn 
  • Nr. Jernløse Skole torsdag 5. november kl. 16.30 – 18.00 – tag dit kommende skolebarn med

  • Undløse Skole onsdag 11. november kl. 15.30 – 17.00 – tag dit kommende skolebarn med

Til foråret 2027 inviterer vi til åbent hus i SFO'en sammen med jeres børn, som her kan afprøve sjove aktiviteter og høre mere om skønne SFO-stunder.

Vi glæder os til at se rigtig mange af jer!

 

 Fra 1. oktober 2026 kan du skrive dit barn op til skolestart lige her

Forældrepjecen - velkommen til skoleåret 2027/2028


Undervisningspligt

I Danmark har vi undervisningspligt. Det vil sige, at dit barn skal modtage undervisning. Undervisningen skal senest begynde i august det år dit barn fylder 6 år.

Dit barn skal tilbydes en plads på distriktsskolen, i det område du bor.

Hvis dit barn skal gå på en anden skole

Der er mulighed at vælge en skole der ligger uden for det skoleområde du bor i. I så fald skal du kontakte skolelederen på den skole, hvor du ønsker dit barn optaget. Det gælder både, hvis der er tale om privatskoler og folkeskoler i andre skoleområder eller kommuner.
Dog skal du huske, at du stadig skal opskrive dit barn via linket øverst på siden.

Udskydning af skolestart

Hvis du ønsker at ansøge om udsættelse af dit barns skolegang, skal du kontakte skolelederen i dit barns skoleområde, der skal tage stilling til, om det kan lade sig gøre. Det skal være særlige forhold, der gør, at et barns skolestart udskydes.

 

Senest opdateret 18-09-2024